Kan du se dig selv stå i spidsen for Køges lækreste designbutik?
Og motiveres du af at være drivkraft og frontløber på at gøre dét ekstra for at sikre den gode kundeoplevelse?
Så er det dig vi søger som VIVO designs nye butikschef.
Som butikschef får du det overordnede ansvar for butikkens daglige drift. Det er din opgave at sørge for, at alt går op i en højere enhed. Du skaber resultater ved at gå forrest, vise vej, motivere dine medarbejdere og sikre at butikken hver dag er inspirerende og indbydende.
VIVO design er…
…en spændende virksomhed i vækst og med en stærk lokal forankring. Vi samarbejder med flere lokale leverandører og designvirksomheder med produktion i Danmark, og vi benytter os af bæredygtige alternativer, hvor end det er muligt. Vi præsenterer alt det bedste fra skandinavisk design med et seriøst udbud af designvarer, som også inkluderer et bredt udvalg af møbler.
Vores mål er at være den foretrukne butik, både fysisk og online, når der skal handles moderne skandinavisk design og boliginteriør!
Og nu vil vi gerne have dig med på rejsen…
Som vores butikschef får du bl.a. ansvar for følgende opgaver:
- Kundebetjening
- Sikre økonomiske mål
- Drift og ledelse af butikken
- Butiksoptimering
- Salgsfremmende tiltag som kundeevents, kampagner etc.
- Leverandørkontakt og varebestilling
Du har som minimum flere års erfaring som sælger i butik. Du motiveres af at nå dine økonomiske mål og kan dokumentere gode salgsresultater. Resultater der bliver skabt ved at være tilstede og synlig i butikken for dine kunder og dine medarbejdere.
Som leder bringer du jer sammen som team, og ved at resultater og arbejdsglæde er noget i skaber sammen.
Hos VIVO design får du som butikschef en unik mulighed for at præge din hverdag og have indflydelse på dine opgaver. Her er masser af plads til at bruge dine kreative evner og tænke ud af boksen.
Vi forventer at du som person er:
- Selvstændig og ansvarsfuld
- Serviceminded og udadvendt
- Et ordensmenneske og struktureret
- Proaktiv og nysgerrig
- Initiativrig og kreativt tænkende
Du behøver ikke at have Arne Jacobsens talent, men vi ser helst at du har en naturlig interesse for design og interiør.
Arbejdssted:
Brogade 12
4600 Køge
Stillingen er på 37 timer med ansættelse snarest muligt.
Vi afholder samtaler løbende!
Send din ansøgning og CV til: info@vivodesign.dk med emne "Ansøgning".
Vi ser frem til at høre fra dig!
Hilsen team
VIVO design